Mac Y Logo

Velkommen til Mac Y

For at benytte www.macy.dk skal du være over 18 år.

18 års grænse

Er du over 18 år?

Rum Nation Rare Rums - Engenho Novo (2017-2023) Sherry Cask

Rom og Rombaseret Spiritus
Rum Nation Rare Rums - Engenho Novo (2017-2023) Sherry Cask
1.099,00 kr.
Vejl. udsalgspris inkl. moms.
Find den i din specialbutik



Tør, kompleks og med hele 65% alkohol – dette er en rom for den garvede romkender!

Duft

Tør, nøddeagtig og vinøs – med noter af havsalt og tang, cola og bergamotte.

Smag

Kraftfuld og tør – sultanarosiner, tørrede blommer og dadler. Meget urteagtig.

Eftersmag

Nyslået græs – saltet, varm og krydret.

 

Om Produktet

Engenho Novo 2017-23 Sherry Cask er destilleret på Engenho Novo på øen Madeira. Rommen er – lig alle andre agricole rom, lavet på en base af ren sukkerrørssaft, og er dermed mere tør og kompleks i smagen end den melassebaserede rom, som de fleste danskere kender. Rommen har fået 6 års lagring i et subtropisk klima på Sherry Olorosofade, som har tilføjet den en kraftfuld, nødet og vinøs smagsprofil. Rommen er lagt på fad ved hele 65% alkohol. Dette er en eksplosiv og meget kompleks rom til dig som vil have en helt igennem unik oplevelse!

Denne small batch rom fra Madeira er kun produceret i et ganske begrænset omfang af 282 flasker.

Smagsnoter

På næsen er den til at starte med tør, nøddeagtig og vinøs, men det er Agricolespiritussens duftpanorama der er er mest fremtrædende - med maritime noter af havsalt og tang, efterfulgt af et strejf af grønne og vegetabilske noter af frisk sukkerrørssaft – den er krydret, græsagtig og livlig. Strejf af cola og bergamotte kan også mærkes.

I smagen bliver man ramt af en kraftfuld, varm og tør eksplosion, men med en åbenlys indflydelse af sherryfadet – med et par dråber vand åbner rommen sig, og man finder en sødme af sultanarosiner, tørrede blommer og dadler. Stilen forbliver dog tør, og igen med en yderst urteagtig note.

Finalen er lang - med nyslået græs, salt, varme og krydderi.

Om Rum Nation

Rum Nation blev grundlagt af italieneren Fabio Rossi i 1999. Ideen var at finde frem til hvert enkelte lands særlige romstil. Det førte til et mangeårigt eventyr der ledte Rossi fra små peruvianske destillerier til rom- og insektmuseer i Guadelope.

I kataloget finder man blandt andet kendte romnationer som Jamaica og Barbados, men man finder også lande, der hidtil har været totalt ukendte på det internationale marked - som f.eks. Peru og Bougainville.

Den færdiglagrede rom købes fra udvalgte destillerier verden over, og bringes dernæst til Italien, hvor den aftappes og blendes. Hovedfokus er ophavslandets udtryk og stil, og derfor oplyses det heller ikke nødvendigvis, hvilket destilleri, aftapningen kommer fra. Et gennemløbende motiv er, at flaskerne markeres med et frimærke fra ophavslandet.

Mange års erfaring og forskning - samt en streng udvælgelsesproces - har skabt et stort udvalg af ”single rom”, der, tro mod rommens hjerte, er unik og uforglemmelig!

Rare Rums

Rare Rums er en underafdeling i Rum Nation. Hver Rare Rums udgivelse er en Small Batch aftapning med destillerinavn, fadbeskrivelse og individuelt nummererede flasker, altid på fadstyrke. Se mere om serien om et par sider.

Tiderne har dog ændret sig – kendere kræver mere viden om hver flaske: destillerinavn, styrke, blandingsforhold, lagringsform og fadtype. Derudover er der en stigende interesse for mere og mere særpræget rom. Rommen skal ikke bare være af højeste kvalitet og fra øverste hylde – den skal være anderledes!

Rare Rums er Rum Nations tilbud til den kræsne kunde. Hver udgivelse er en small batch-aftapning, hver flaske er individuelt nummereret, og bærer både destilleriets navn og fadets nummer. Derudover kommer flaskerne med en elegant glastop i stedet for den sædvanlige korkprop, samt et elegant gaverør.

Vi kommer løbende med nye udgivelser i Rare Rums serien, er du interesseret i at vide hvad og hvornår, er det en god idé at holde et vågent øje på vores nyhedsfeed.

Varenummer: rom06112 - Kategori: . Brand: Rum Nation Rom

Relaterede nyheder

NavnRum Nation Rare Rums - Engenho Novo (2017-2023) Sherry Cask
Varenummerrom06112
Vejledende udsalgspris inkl. moms1.099,00 kr.
Alkoholprocent65.00
Volume0.70
Casknr151
OprindelseslandPortugal