Da Jim
Murray besøgte Skandinaviens eneste destilleri
Da MAC Y i år 2000 købte
aktier i det første svenske destilleri MACKMYRA, var det vel nærmest en joke.
Men nu har vi lige igen indkøbt aktier i "vort eget" destilleri.
Vi havde ikke regnet med, at vi også skulle blive de første til at vise
destilleriet frem til verdens førende whiskyskribent og bedømmer – Jim
Murray.
Men da Jim Murray besøgte
os i oktober 2001, fortalte vi ham om vores investering i svenske MACKMYRA. Jim
mente ikke at destilleriet havde startet produktionen, men det viste vi at det
havde, da vi som aktionærer modtager nyhedsbreve løbende.
Efter 3 whiskysmagninger i
Danmark, kørte vi den lange vej op til Valbo nær Gävle nord for Stockholm. Det
var Jims første rejse i Sverige, og han var meget begejstret. Det kølige klima,
de mange skove, elvene og fugtigheden, gjorde at Jims forventninger steg.
Vi nåede frem til
Forsbacka Wärtshus en sen aftentime. Men der er ingen ro over selskabet. Nu har
vi kørt hele dagen for at nå frem til dette verdens nordligst beliggende
destilleri, så vi drager afsted for at finde destilleriet. Det lykkes ved hjælp
af destilleri direktør – Magnus Dandanell.
Jim bemærker straks i mulm
og mørke, at duften af fyrtræ er intens, og vi træder ind på ”whiskykontoret”.
Her kigger vi interesserede i det lokale barskab, som indeholder mange rigtige
gode whiskies fra mange kanter af verden. For ”drengene” bag MACKMYRA har rejst
rundt og indsamlet inspiration. Nå, men vi er ikke kommet for at smage på nogen
anden whisky end den MACKMYRA har at byde på.
Vi bliver linet op ved et
gammel billardbord i et utroligt atmosfærefyldt lokale. Vi smider jakkerne og
går i gang. Jim noterer flittigt, spørger, dufter, smager, spytter og vurderer.
Hele tiden holder han Jonas, som er produktionschefen i skak med spørgmål om
alle tænkelig detaljer omkring de prøver der smages på.
Atmosfæren er spændt i
lokalet. Jeg sidder stiller og smager med, noter som en gal på mit smageark, og
nyder ellers at se en virkelig whiskykender og elsker arbejde. Magnus
(direktør), Rikard (markedsføring & finans) og Jonas (produktionschef) er
til eksamen. De smiler nervøst og afventer domme fra Jim Murray. Jim som de
tidligere har mødt og rådført sig med, men som nu sidder midt i hjertet af
deres ”drengedrøm”. Det Jim vil sige får stor betydning for disse gutters
fremtid. Og den svenske whiskys ikke mindst.
..... Jo, der er tyst i
lokalet.
Hvad Jim fortæller
gutterne, ja det er klassificerede oplysninger, og først når Jim Murray skriver
sin artikel om MACKMYRA og offentliggør den i Malt Advocate, vil vi her på
siden udtale os om den svenske malt whisky som Jim og vi smagte på som de
første udlændinge fra ”industrien”.
Efter smagningen går
Jonas, Rikard og Magnus igang med at smage på vores medbragte whiskies. Især
Ben Nevis single malt, Ledaig single malt, Sendai single malt og Yoichi single
malt er hit. Jo, vi har her at gøre med absolutte kendere.
En dansk øl runder aftenen
af.
Næste dag
tændes lyset ...
Næste dag handler det ikke
om at smage på whisky, men om at se destilleriet og lokalmiljøet an. Og det
tager tid. Jim ønsker at have styr på enhver detalje, og selv om vores svenske
venner også arbejder i detaljen, så overrasker et par spørgsmål alligevel.
Spørgsmålet ”Har det virkelig betydning?” står malet i ansigterne flere gange.
Jo, ALT (næsten) har
betydning. Og Jim overlader ikke noget til tilfældighederne. Han formår i løbet
af mindre end et døgn at skaffe sig et overblik over destilleriet, får smagt på
samtlige produkter og (næsten) alle fade fra varehuset.
Jim er i sit es, og farer
rundt og studerer enhver detalje. Han fotograferer og spørger interesseret.
Magnus svarer stolt på de mange spørgsmål. Malt- og stillmanden Tommy Svensson,
Sveriges eneste, bliver bedt om at stille op til fotografering. Ikke uden et
beskedent, men tilfreds blink i øjet. Stoltheden fejler ikke noget her på
MACKMYRA
At alt er så lille-bitte,
og endnu kaldet et ”pilot-destilleri”, ja det er ikke væsentligt for Jim. Nu
kender han produkterne der fremstilles, og nu går han efter at kunne bidrage
med relevant rådgivning. Processen kan måske optimeres?
Rikard, Magnus og Jim
fordybes i en teknisk diskussion om destilleriets videre udvikling. Interessant
at overvære. Der er noget at tænke over for MACKMYRA, det kommer ikke til at få
sporløst hen over destilleriet at Jim Murray kom forbi så tidligt i
produktionsprocessen.
Og MAC Y var med da Jim
Murray besøgte et af de 5 destillerier han endnu ikke har set. Men det må være
det eneste helt BRANDNYE destilleri Jim havde tilbage på sin liste. Jim vil
gerne komme så tidligt som muligt, så rådgivningen kan få en afgørende effekt
på kvaliteten.
Vi kommer nok aldrig til
at opleve det igen – så det var en uges ferie værd.
Søren Nørgaard
MAC Y
Klik ind på www.mackmyra.se for flere
spændende informationer ...
|