|
| 125 sjældne flasker rom sat til salg! | | | | På en rejse til Skotland i sommeren 2007 fandt direktør Søren Nørgaard nogle kasser med aftappet single cask rom på et lager.
Søren fortæller: "Jeg var på en whiskyrejse, men da jeg faldt over noget rom bestilte jeg straks prøver. Jeg fandt et par rom fade, som vi senere vil aftappe, men der var nogle få allerede aftappede flasker fra 3 forskellige destillerier. Jeg smagte på disse rom, og det var bestemt interessant. Udfordringen var at de labels der var på flaskerne var af forskellige typer, og nogen var bare mærket op med et hvid klistermærke og så de helt nødvendige informationer. Det var altså ikke salgbar rom - noget skulle gøres først. Det drejede sig om 125 flasker, så hvad skade kunne de gøre på vores store varelager?"
"Disse flasker har stået på vores lager og samlet støv indtil vi fik trykt nogle labels til dem i 2009. Da vi har flere rom nyheder på vej i 2010, synes jeg at tiden nu er inde til at tilbyde det danske rom publikum disse sjældne flasker! Der er tale om non-chill filterede rom, uden karamel og på 46%. Og det er rom der smager af noget - jeg bedømmer disse rom fra Guyana, Barbados og Trinidad til at være for romkendere!"
Providence 1991 single cask rum 12 år 46% 70cl CRR fra Trinidad
Rockley Still 1986 single cask rum 19 år 46% 70cl CRR fra Barbados
Port Morant 1976 single cask rum 28 år 46% 70cl CRR fra Guyana
"Jeg vil gøre opmærksom på en lignende aftapning fra Barbados, som jeg fandt ved samme lejlighed, i den særlige 'skibs rom karaffel' - og som vi også har omkring 50 flasker af."
Rockley Still 1986 single cask rum 19 år 46% 70cl Caribbean Res.fra Barbados |  | |

|