Til forsiden
PRODUKTER
 
Nye produkter
 
Udgåede produkter
 
Skotsk Whisky
Irsk Whiskey
Walisisk Whisky
Japansk Whisky
Bourbon Whiskey
Rye Whiskey
Canadisk Whisky
Fransk Whisky
Australsk Whisky
Indisk Whisky

Rom

DANTAZ

MAC Y's Specially Selected Celebration Range

Cognac
Armagnac

Likør
Ingefærvin
Dessertvin
Asti
Vermouth
Portvin

Gin
Vodka
Pisco
Tequila
Cachaca
Calvados
Grappa
Æble Brandy
Irish Poteen
Cocktail Bitter
Absinth & Pastis

Akvavit & Brændevin
Anden Spiritus
Økologisk Spiritus

Bøger
Tilbehør
Gaveartikler
BenRiach – Whiskyens Phønix.
”BenRiach 10 years old – Disappointing, non-existent nose but really malty mouth arrival. Lost in toffee on the finish.” Siger Jim Murray i Whisky Bible 2004.

Mac Y var en tur i Skotland i maj måned. Billy Walker havde inviteret os til at besøge sit nyindkøbte destilleri og - ikke mindst - smage på nogle prøver. Inden turen havde Billy Walker sendt et par fadprøver som vi smagte, så det var med meget store forventninger vi besøgte BenRiach den 21. maj 2004.

Og vi kan love for, at BenRiach er alt andet end kedelig.

Billy (William) Walker, der kommer fra Burn Steward, har sammen med et par investorer købt BenRiach, her i foråret 2004, og den første mash er kørt her i juli måned.

Billy Walker har ikke blot købt destilleriet, men også det eksisterende lager af fyldte fade, i alt ca. 5000 stk. Der ligger whisky i alderen fra 3 – 34 år, hvoraf han i maj måned havde smagt på ca. 20 %.

BenRiach destilleriet fra 1898, der ligger lidt syd for Elgin ad ”Whiskyhovedvejen” i Speyside, var blot omkring seks år gammelt da det store whiskyboom aftog. BenRiach lukkede ned i 1903, men fortsatte dog med maltning i begrænset omfang for et andet destilleri. Dette kunne meget vel have været naboen Longmorn, som også er fra 1890’erne. Disse to destillerier har samme bagport, lagerhuse og henter vand fra samme brønd. Det er i øvrigt første gang i historien, at BenRiach ikke har samme ejer som Longmorn.

BenRiach lå stille helt frem til 1965, hvor det blev startet op igen og yderligere udvidet i 1985, men så lukket igen i 2002. Ejet, som der var, af Seagram/Chivas har BenRiach haft sin væsentligste berettigelse som foder for blends. Der har dog været sendt en 10 år gammel single malt destilleriaftapning på markedet, og det er her citatet af Jim Murray kommer til sin ret. Det kan godt være, at den er god, hvis du er lidt til den lette, søde og ret anonyme whisky uden den store kompleksitet, men når vi nu ved, hvad der gemmer sig i lagerhallerne på BenRiach, ja så må vi undres.

BenRiach ligger inde med whisky, der i karakter spænder fra den klassiske sprøde Speyside over fed, lækker kompleks sherry til den meget kraftigt tørvede med tung røg i smag og duft – rigtig Islay stil. De første aftapninger Mac Y får hjem til Danmark vil være en 10 års kraftigt røget sag, 12 år, 16 år og 20 år. BenRiach vil være i handlen fra medio oktober 2004. Eller du kan smage BenRiach på Whiskymessen i Kolding den 9. oktober 2004.

I første omgang lægger Billy Walker og hans Destilleri Manager Alan McConnochie, der er hentet fra Tobermory, vægt på, at destilleriet skal op at køre. Om et par år er det så tanken, at BenRiach igen skal i gang med at bruge sin egen gulvmaltning og tappelinie. Man har haft gulvmaltning indtil 1999, hvor det udgjorde 15 – 20 % af malten. Man forventer stille og roligt at forøge produktionen af egen malt og det optimistiske mål er at komme op på samme mængde som tidligere.

Der er ingen tvivl om, at BenRiach er godt på vej til at rejse sig af asken. Det bliver spændende at smage det nye destillat, men der går jo i hvert fald tre år endnu før vi kan smage den whisky.

Lidt andre fakta:
•Destilleriet er faktisk sådan indrette, at én mand kan køre produktionen.
•Der er anvendt en blanding af amerikanske bourbon fade og europæiske sherryfade.
•Lagerhuse er med jordgulv og betonstier.
•Der er 17 lagerhuse i alt, der deles med Longmorn. BenRiach ejer i dag 80 %, men forventer inden for et par år at eje alle.
•Ved tapning nedvandes til 40 %. Derefter lagres 12 uger på fad før tapning på flaske som erstatning for koldfiltrering.
•Kommende lagringsmetode. De første 10 år forventes det, at alkoholen skal lagres på 2nd fill bourbon fade. Derefter Oloroso Butts sherryfade helst 1st fill.
•Tanker om, at 66 fade skal skibes til SydAfrika (Capetown) 4 gange om året.
•Farvekoder på installationer i destilleriet, hvis vejen falder forbi.
Hvid: Vand
Gul: Damp
Grøn: Kemisk
Rød: Wash
Blå: Spirits (stills)
Sort: Spirits (færdig råsprit).

Læs om whiskyerne her:

The BenRiach single malt "Heart of Speyside".
The BenRiach “Curiositas” peated single malt 10 år.
The BenRiach single malt 12 år.
The BenRiach single malt 16 år.
The BenRiach single malt 20 år.

Og normalt er det jo os, der drager til Skotland for at besøge destillerier, men på denne denne tur, var BenRiach folkene i Danmark.

Hvor kan jeg købe BenRiach?


;-)

Loading
NYHEDER
 
NyhedsBrevDirekte
 
ARTIKLER
 
SMAGNINGER
 
SMAGNINGER Sådan!
 
FORHANDLERE
 
BESTSELLERE
 
OM MAC Y A/S
 
INFORMATION IN ENGLISH
 
Se vores kontrol rapporter Reklame ting og sager

Bliv

Besøg Ron Millonarios hjemmeside ...